Krav til adgangsveje, standplads og beskæring

For at gøre det let for skraldemanden at hente dit affald, skal adgangsvejen fra skel til affaldsbeholder opfylde en række krav. Du kan her læse om kravene og reglerne for adgangsveje og standpladser for henholdsvis helårs- og sommerhuse samt for etageboliger.

Adgangsvej

Adgangsvejen til beholderne i villaer og sommerhuse

Skraldemændene henter dine beholdere inde på grunden og kører dem tilbage igen, når beholderne er tømt. Det kræver dog, at adgangsvejen og standpladsen lever op til nogle krav. Se tjeklisten herunder

Gør det nemt for skraldemanden:

  1. Et jævnt, plant og kørefast underlag (se nedenfor)
  2. Vend håndtaget ud mod adgangsvejen.
  3. Maks. 10 % hældning og ingen trin/trapper.
  4. Maks. 10 meter fra vejen til forkanten af sidste beholder.
  5. Mindst 1 meter bred adgangsvej.
  6. Mindst 1 meter foran beholderne.
  7. Mindst 2,2 meter frihøjde på standplads og adgangsvej.
  8. Lågen skal kunne stå åben af sig selv.
  9. Ingen forhindringer (fx cykler)

Hvis din adgangsvej ikke lever op til kravene, skal du selv køre beholderen ud til vejen senest kl. 6 den dag, hvor vi tømmer den. Hent vores affalds-app Perfect Waste og få påmindelse før tømning.

Kørefast underlag - hvorfor?

Arbejdstilsynet har skærpet fokus på skraldemandens arbejdsforhold i hele landet. Vi vil godt passe godt på vores skraldemænd og det kræver at deres arbejdsforhold forbedres, så de kan have en sikker arbejdsdag. Det er vigtigt, at adgangsvejen hen til beholderne er jævn, fast og plan, så skraldemændene let kan køre beholderne frem og tilbage. Adgangsvej og standplads skal have kørefast underlag. Det er en forudsætning for at få beholderne tømt inde på grunden. Husk at adgangsvejen gælder fra beholderens placering og ud til liften på skraldebilen.

Vi vil løbende gennemgå adgangsvejene i samarbejde med skraldemændene. 

Det er et krav for at få hentet og afleveret beholderne inde på grunden, at underlaget er kørefast, jævnt og plant. Underlaget må ikke indeholde store sten som giver rystelser eller huller. Underlaget skal være så fast, at det beholderen ikke efterlader spor og at man ikke kan skride eller glide. 

Græs, brosten, perlegrus, jord og granitskærver er ikke godkendt som underlag.

Kørefast underlag er fx:

  • Fliser
  • Asfalt og beton
  • Hårdt stampet grus uden store eller løse sten fx. slotsgrus. Hårdheden skal svare til fliser/asfalt.

eller svarende hertil.

Hvis du er i tvivl om din belægning, kan du se mere i vores folder her

Folder der forklarer korrekt belægning af affaldsbeholdere 2022

Beskæring af buske og træer

Som grundejer har du ansvaret for, at beplantningen er beskåret mod fortov, vej og sti. Det er vigtigt, at du beskærer buske og træer mod vej, ikke kun af hensyn til postbuddet og skraldemanden, men også af hensyn til dine andre medborgere.

Der skal være fri passage for trafikken på både fortove, veje og stier, samt gode oversigtsforhold fra sideveje og private grunde. Kørebanen skal minimum være 3,6 meter bred og have en frihøjde på 4 meter.

Beskæring grafik m. mål

Se dine forpligtelser, som grundejer, i forhold til beskæring af beplantning mod vejen i folderen nedenfor:

Adgangsveje ved koteletgrunde

Bor du på en koteletgrund, skal affaldsbeholderen placeres umiddelbart efter benets afslutning.

Alle ovenstående krav gælder også for koteletbenet. Kan kravene ikke opfyldes, skal du stille affaldsbeholderen ud til vejen senest kl. 6 samme dag den bliver tømt.

Det er Halsnæs Forsyning A/S der afgør, om adgangsvejen opfylder kravene.

Husk også kørebanen

Private veje og private fællesveje skal være vedligeholdt og rustet til, at skraldebilen kan køre til husstandene og indsamle affald. Det er kundernes ansvar, at sørge for at vejen er i forsvarlig stand og kan benyttes til kørsel. Hvis kørevejen ikke er i forsvarlig stand, så er Forsyningen berettiget til at afvise tømning til kørebanen er i forsvarlig stand.

Forsyningen kan ikke holdes erstatningsansvarlig for skader på veje, når dette sker som led i almindelig og nødvendig færdsel. 

Forsyningen skal straks have besked, hvis en vej er i en beskaffenhed som gør, at den ikke må/kan benyttes af Forsyningen.

Læs mere i Halsnæs kommunes regulativ for husholdningsaffald