Kvinde på rensningsanlæg

Vision, ambitioner og mål for spildevand i Halsnæs Forsyning

Halsnæs Spildevand A/S er en del af Halsnæs Forsyning, og er en miljøvirksomhed, hvis primære mål er at bortlede spildevand for at undgå smitsomme sygdomme samt transportere og rense spildevandet til mindst mulig gene for miljøet.

Der bortledes spildevand fra omkring 31.000 borgere plus sommerhuse svarende til cirka 13.000 tilslutninger. Cirka 80 procent af spildevandet kommer fra husholdningerne og cirka 20 procent fra erhvervslivet.

Vi bortleder og renser cirka 4 millioner m3 spildevand fra bygninger og veje til to renseanlæg, hvor spildevandet bliver renset inden udledning til Kattegat, Isefjord og Roskilde Fjord.

I en del af kommunen leder forsyningen også regnvandet fra tage, terrasser og veje til bassiner, vandløb, sø, fjord eller hav.

Cirka 25 procent af kommunens areal er fælleskloakeret (spildevand og regnvand i samme ledninger) og cirka 75 procent er separatkloakeret (spildevand i egen separat ledning).

Ud af de 4 millioner er cirka 1,3 millioner m3 husholdningsspildevand. Det øvrige er regnvand og grundvand, der siver ind i utætte kloaker.

Ledninger, pumpestationer og renseanlæg

Spildevandet ledes gennem cirka 550 km ledninger til Melby Renseanlæg. I St. Havelse er et mindre lokalt renseanlæg til cirka 100 hustande.

Spildevandet pumpes frem til renseanlæggene af 583 pumpestationer og udjævnes under vejs gennem 12 udligningsbassiner, hvoraf de fire er rørbassiner.

Det separate regnvand udledes gennem cirka 67 km ledninger, 11 pumpestationer og 18 regnvandsbassiner til nærmeste recipient.